Vilsund Børnehus er en integreret daginstitution for børn i alderen fra 0-6 år.
Børnehuset er normeret til 17 vuggestuebørn og 27 børnehavebørn.
Vi åbnede for første gang vores døre d. 13. marts 1995. Børnehuset er indrettet i en oprindelig privat villa som blev ombygget til børnehave for 3-6-årige. I 2012 blev vuggestueafdelingen for de 0-2-årige oprettet.
Huset er indrettet med en lys og rummelig indgangs parti, børnegarderober og toiletfaciliteter med pusleplads og børnetoiletter. Centralt i huset har vi køkkenet med pejs og spiseplads. Næsten lige meget hvor man opholder sig i huset er der udsigt til fjorden gennem store panoramavinduer. Børnehavebørnene holder til på Krabbestuen og Muslingestuen.
Vuggestuebørnene opholder sig i den nordlige del af huset som er indrettet til de 0-2-årige. I vuggestuen holder børnene til hos søstjernerne og goplerne. Ved vuggestuen har vi et barnevognsskur, der kan opvarmes.
Vi har Danmarks smukkeste beliggende børnehus. Vores legeplads grænser lige ned til Limfjorden, her er masser af plads og mulighed for fysisk og sanselige udfoldelser og oplevelser.
Vores legeplads er en stor naturgrund, med rig mulighed for legemiljøer, vi tilstræber i vores pædagogiske praksis at give naturens egne materialer den største plads. Hele legepladsen er indhegnet, men vi har låger så vi kan bruge fjorden som det “tredje“ rum.
Vuggestuen har deres egen legeplads med stakit omkring. – her er der sandkasse, gynger, legehus og plads til at køre på køretøjer, samt et krible krable hjørne.
Vilsund Børnehus er godkendt ”Grønne spirer” institution fra Friluftrådet.
(se afsnittet om det grønne flag under hverdag og traditioner)
I Vilsund Børnehus er vi med i projekt ”Foreningsbørnehave” i Thisted Kommune.
(se afsnittet Foreningsbørnehave under hverdag og traditioner)